Dit liv med AI · Ungdomsuddannelse

Tørring Gymnasium 2026

Et overblik over elevernes brug af AI i skolen og privat på Tørring Gymnasium.
Baseret på Søren Hein Hebsgaards undersøgelse «Dit liv med AI», 3.–9. november 2026. Spørgeskemaet er besvaret af 139 elever på 2.–4. år, Tørring Gymnasium: 138 på STX, 1 har svaret «Andet» · 75 på 2. år, 62 på 3. år, 2 på 4. år · 107 piger, 32 drenge.
Sådan er rapporten blevet til›

Jeres elever har givet en masse meget værdifulde svar i det spørgeskema, som I har ladet dem svare på, og med denne rapport har jeg forsøgt at gøre de svar og holdninger så tilgængelige som muligt.

Jeg har udviklet en analyse-ramme til at kigge på disse data, hvor jeg meget nøje har defineret, hvordan jeg tolker data og hvilken forskning, jeg læner mig op ad. Derefter har jeg fået hjælp af en AI (Claude) til at skrive formuleringerne i rapporten, styret af mit framework og min tone, og derefter er alt gennemgået og redigeret af mig. Alle tal er beregnet direkte fra elevernes besvarelser og efterprøvet mod rådata.

Jeg har gjort det på denne måde, for at så mange som muligt kan få glæde af de mange værdifulde data i spørgeskemaerne, og rapporten er tænkt som et oplæg til samtale, ikke en facitliste. Den viser sammenhænge, ikke årsager, og den er et billede af, hvad eleverne selv fortæller.

Selv om jeg er grundig og har kigget slutproduktet igennem, kan det være at der er sket en fejl. Derfor opfordrer jeg til at kigge efter i de rå data, før I tager store beslutninger på baggrund af spørgeskemaet.

Rapporten bygger på skemaets version v2.0 (september 2026). Skemaet er lagt om undervejs, så tallene her kan ikke sammenlignes direkte med rapporter fra tidligere versioner.

God læselyst!

Har du feedback på rapporten eller har du fundet fejl? Skriv til mig (info@sorenhebsgaard.dk).

Søren Hein Hebsgaard

Linserne deler alle grafer op efter de valgte grupper, og der kan vælges op til to linser samtidig, fx Køn og Årgang. Med knapperne under linserne kan enkelte grupper vises eller skjules. Kombinationer med under 30 svar vises ikke – tallene ville være for usikre til at bygge noget på. «Andet» (køn) indgår i «Alle elever», men vises ikke som egen gruppe. Årgangene er forskellige i størrelse (62–75 elever), så forskelle mellem dem skal læses varsomt. Drengene er en lille gruppe (32 elever), så også kønsforskelle skal læses varsomt. Linserne viser sammenhænge, ikke årsager.

Et hurtigt overblik over "Generel brug af AI"
  • Uden for skolen fylder det praktiske. At bruge AI som en hurtigere måde at søge på genkender 75%, og hjælp til hverdagsting som indkøb og planlægning følger efter.
  • 20% bruger slet ikke AI uden for skolen – hver femte.
  • Forbeholdene handler om eleverne selv. 78% har sat kryds ved «Jeg er bange for at blive doven eller dum af det», og det gælder væsentligt flere piger end drenge.
  • Hvor meget af det, eleverne bruger AI til, kender I til som skole?
Hvad AI bliver brugt til uden for skolen›

Hvad AI bliver brugt til uden for skolen

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvad bruger du jævnligt AI til uden for skolen? (Vælg alle der passer)»

At søge efter ting – som en smart google
At hjælpe med praktiske ting, fx indkøbslister eller planlægning
At generere eller redigere billeder, musik eller film
Jeg bruger ikke AI uden for skolen
At eksperimentere med hvad AI kan
At hyggesnakke med AI

Det praktiske fylder. At søge efter ting ligger højest (75%), og hjælp til hverdagsting som indkøb og planlægning følger efter. De kreative former og det at hyggesnakke med AI ligger lavere, og hver femte bruger slet ikke AI uden for skolen. Skift linsen til «Køn» ovenfor: at eksperimentere med, hvad AI kan, genkendes væsentligt oftere blandt drengene end blandt pigerne, mens flere piger end drenge slet ikke bruger AI uden for skolen. Skift til «Årgang»: at lave billeder, musik eller film med AI genkendes lidt oftere på 2. år end på 3. år; ellers er forskellene mellem årgangene små.

Sp.17. Flere svar muligt: hvert tal er andelen af elever, som har sat kryds ved netop dét udsagn. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=138.

Vær opmærksom påListen viser, hvor mange der genkender hver enkelt ting, ikke hvad der fylder mest i tid, og udsagnene kan ikke rangeres som årsager til, at eleverne bruger AI. Det interessante er, hvad AI bliver brugt til i skolen, og det ser I i fane 2.
«jeg bruger den gerne når jeg har opfølgende spørgsmål til det første spørgsmål. jeg synes fx ChatGPT er bedere til det end google»Elev i 3. år, STX
«jeg bruger det nogle gange når jeg skal bage og der ikke er en opskrift med de ting, som jeg har. Der er den god til at lave en opskrift ud fra de ting, som jeg har.»Elev i 3. år, STX
«Prøver at undlade det, hvis det ikke er strengt nødvendigt, da det er meget klimabelastende.»Elev i 2. år, STX
Elevernes forbehold over for AI›

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Sæt kryds i alle ting, som du er enig i»

Jeg er bange for at blive doven eller dum af det
Det bekymrer mig, at AI belaster miljø og klima
Jeg synes, AI er skræmmende
Jeg mister forbindelsen til det jeg laver, når jeg bruger AI
Jeg vil ikke støtte de firmaer, der laver AI
Ikke noget af ovenstående

Bekymringen handler om, hvad AI gør ved eleven selv. 78% har sat kryds ved «Jeg er bange for at blive doven eller dum af det», og 53% ved bekymringen for miljø og klima. Knap halvdelen synes, AI er skræmmende, og hver tredje genkender at miste forbindelsen til det, man laver. Færrest har sat kryds ved ikke at ville støtte firmaerne bag AI. 12% har sat kryds ved «Ikke noget af ovenstående» og har altså ingen af de nævnte forbehold.

Vær opmærksom påAt en elev sætter kryds ved et forbehold betyder ikke, at eleven lader være med at bruge AI. De to ting kan sagtens leve side om side i den samme elev, og det er værd at holde dem adskilt, når I taler med klassen. Fritekst-svarene peger på, at forbeholdene her ikke kun handler om skolen: flere elever skriver om klimaet, om job og fremtid, og om at miste evnen til at tænke selv. Skift linsen til «Køn» ovenfor: frygten for at blive doven eller dum krydses væsentligt oftere af pigerne, mens drengene oftere svarer «Ikke noget af ovenstående». Skift til «Årgang»: bekymringen for miljø og klima og ønsket om ikke at støtte firmaerne bag AI krydses oftere på 2. år end på 3. år. Det er sammenhænge, ikke årsager.
«Man kunne da godt frygte hvor meget af vores egen evne til at tænke forsvinder gennem vores brug af ai»Elev i 3. år, STX
«Jeg kan være bange for at bruge det, af frygt for fx at blive dovn, men også bare af frygt for at blive afhængig af AI»Elev i 2. år, STX
«Jeg er imod ai, fordi det er forfærdeligt for klimaet, tager folks jobs og gør os dummere»Elev i 2. år, STX

Sp.18. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=137. «Ikke noget af ovenstående» er taget med, fordi alle de øvrige udsagn beskriver forbehold.

Et hurtigt overblik over "Brug af AI i skolearbejde"
  • Den hyppigste grund til at bruge AI er faglig: 80% peger på, at AI forklarer stoffet, så de forstår det bedre.
  • 30% bruger AI til skolearbejde for det meste eller nærmest hele tiden.
  • 11% lader AI løse det meste af en skoleopgave hver uge eller oftere, mens 42% svarer «Aldrig».
  • 28% har sat kryds ved, at der er mange, som får gode karakterer for opgaver, hvor AI har lavet det meste. Det er et udsagn om, hvad eleverne ser omkring sig.
  • Hvad ville I gerne have, at eleverne brugte AI til, og ved de det?
Hvor meget AI erstatter elevens eget arbejde›

For hver elev, der bruger AI til skolearbejde, har vi beregnet en score: hvor meget lader eleven AI erstatte sit eget arbejde? Scoren tæller kun de brug, hvor AI laver et stykke af det faglige arbejde – første udkast, opsummering i stedet for læsning, analyse og fortolkning – sammen med, hvor tit AI løser det meste af en opgave. De 13 elever (9%), der ikke bruger AI til skolearbejde, kan ikke scores og tælles ikke som nul – de indgår derfor ikke her.

33%
40%
27%
AI erstatter en del af arbejdetAI erstatter lidtAI erstatter ikke
Sådan er beregningen lavet
Hver elev, der bruger AI til skolearbejde, får point ud fra to spørgsmål. Fra Sp.7 (hvad AI bruges til i skolen) giver «Den skriver første udkast til tekster», «Jeg får den til at opsummere tekster i stedet for at læse dem» og «Den analyserer og fortolker for mig» hver -1 point. «Ideer til opgaver», «Feedback på noget, jeg har skrevet» og «Overblik og struktur» giver 0 point, se forklaringen ovenfor. Fra Sp.9 («Hvor ofte lader du AI løse det meste af en skoleopgave?»): Aldrig +2 · En gang imellem 0 · Hver uge -2 · Hver dag -3 · Nærmest i hver time -4 · Ved ikke 0. Pointene lægges sammen til én score fra -7 til +2, og eleverne deles i tre bånd efter fordelingen i dette datasæt: -1 og derunder er «AI erstatter en del af arbejdet», 0 til 1 er «AI erstatter lidt», og over 1 er «AI erstatter ikke» – det vil sige elever, der aldrig lader AI løse det meste, og som ikke har sat kryds ved nogen af de tre erstattende brug. Vægtene er en fagligt begrundet vurdering, og de er testet på rådata: alle fire bidrag trækker samme vej.

«Ideer til opgaver», «Feedback på noget, jeg har skrevet» og «Overblik og struktur» giver ikke point i nogen retning, selv om mange elever krydser netop dem. De hentes af elever i begge ender af skalaen. Scoren siger derfor ikke, om AI støtter eleven, kun hvor meget den erstatter.

Score 1 bygger på Sp.7 og Sp.9. Scorbar base n=126 af 139. Båndene er sat efter fordelingen i dette datasæt. Linsevalget øverst påvirker ikke disse grafer.

Vær opmærksom påScoren bygger på elevernes egne svar, ikke på målt adfærd. Vægtene bag pointene er en fagligt begrundet vurdering, og båndene er beskrivende – de er ikke en dom over den enkelte elev, og de kan ikke sammenlignes direkte med andre skoler, fordi skæringerne er sat efter fordelingen i netop dette datasæt. Scoren måler kun erstatning, ikke støtte: en elev i båndet «AI erstatter ikke» kan sagtens bruge AI meget – til ideer, feedback og overblik. Dette viser sammenhænge, ikke årsager. At to ting følges ad, betyder ikke, at den ene skaber den anden.
Hvor meget AI fylder i skolearbejdet›

Hvor ofte AI er med i skolearbejdet

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor ofte bruger du AI til skolearbejde, altså forberedelse, afleveringer og i undervisningen? (Her spørges KUN om du bruger AI. Her spørges IKKE om du bruger AI på måder, som din lærer ikke vil have)»

Nærmest hele tidenFor det mesteEn gang imellemSjældentAldrigVed ikke

30% bruger AI til skolearbejde for det meste eller nærmest hele tiden, mens 6% svarer «Aldrig». Resten ligger imellem: godt halvdelen svarer «En gang imellem», og knap hver tiende svarer «Sjældent». Spørgsmålet dækker både forberedelse, afleveringer og undervisningen, og det spørger kun til, OM eleven bruger AI – ikke om brugen er tilladt. Skift linsen til «Årgang»: andelen, der svarer «For det meste» eller «Nærmest hele tiden», ligger klart højere på 3. år end på 2. år. Skift til «Køn»: den samme andel er højere blandt pigerne end blandt drengene.

Sp.6. Enkeltvalg, n=139. «Ved ikke» står sidst. Spørgsmålet slår forberedelse, afleveringer og undervisning sammen; i tidligere udgaver af skemaet blev de tre målt hver for sig.

Hvad AI bliver brugt til i skolen, og hvorfor›

Hvad AI bliver brugt til

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvad bruger du jævnligt AI til, når du laver skolearbejde? (Vælg alle der passer)»

Den giver feedback på noget, jeg har skrevet
Den hjælper med overblik og struktur
Jeg bruger den til at udvikle ideer til opgaver
Jeg får den til at opsummere tekster i stedet for at læse dem
Den analyserer og fortolker for mig – f.eks. en film eller bog
Den skriver første udkast til tekster
Jeg bruger ikke AI til skolearbejde

Væsentligt flere genkender de udsagn, der ligger omkring selve arbejdet med opgaven, end de øvrige: feedback på noget eleven selv har skrevet, ideer til opgaver, og overblik og struktur. Derefter kommer udsagn af en anden slags. 31% bruger AI til at opsummere tekster i stedet for at læse dem, og 10% lader den skrive første udkast til tekster. Skift linsen til «Årgang»: at opsummere tekster i stedet for at læse dem genkendes af langt flere på 3. år end på 2. år, mens flere på 2. år svarer, at de slet ikke bruger AI til skolearbejde. Skift til «Køn»: ideer til opgaver genkendes oftere blandt pigerne. Flere elever skriver desuden selv under «andet», at de bruger AI til at lave noter til lektier.

Sp.7. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=136.


Elevernes grunde til at bruge AI

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvorfor bruger du AI til skolearbejde? (Vælg dem, som er væsentlige grunde for dig)»

Den forklarer stoffet, så jeg forstår det bedre
Det sparer tid og kræfter, så arbejdet er hurtigt overstået
Det er nemmere end at spørge læreren
Jeg vil sikre mig, at jeg ikke siger noget forkert i timen
Jeg bruger det for at få bedre karakterer
Jeg bruger ikke AI til skolearbejde

Den hyppigste grund er faglig. 80% peger på, at AI forklarer stoffet, så de forstår det bedre. Derefter kommer «Det sparer tid og kræfter», som knap halvdelen peger på, og to grunde, der handler om rummet i klassen: at det er nemmere end at spørge læreren, og at man ikke vil sige noget forkert i timen. Ønsket om bedre karakterer ligger klart lavere end den faglige grund – godt hver tiende peger på det.

Sp.8. Spørgsmålet måler direkte «hvorfor», og udsagnene kan derfor læses som grunde. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=136. De to spørgsmål har hver sin base og vises hver for sig.

Vær opmærksom påSp.7 er en liste over ting, eleverne genkender, ikke en rangordning af årsager. Der er til gengæld forskel på at bruge AI før og efter, man selv har skrevet noget: ideer og feedback ligger i første og sidste trin af arbejdet, mens «opsummere tekster i stedet for at læse dem» erstatter et stykke af det faglige arbejde. To af grundene handler slet ikke om AI, men om hvor trygt det er at spørge og svare i klassen. Det er et forhold, I selv har hånd om. Skift linsen til «Køn»: «Det er nemmere end at spørge læreren» krydses af knap halvdelen af drengene mod godt hver femte pige, mens «Den forklarer stoffet, så jeg forstår det bedre» oftere krydses af pigerne. Drengene er en lille gruppe her. Det er sammenhænge, ikke årsager.
  • Hvad skal der til, for at det bliver lige så nemt at spørge læreren som at spørge AI?
«Hvis jeg ikke forstår en tekst som jeg skal læse, får jeg den til at komme med de vigtigste pointer og et kort forstågeligt resume. Derefter læser jeg teksten igen for at se om den nu giver bedre mening.»Elev i 2. år, STX
«Lektier er ofte utrolig lange i gymnasiet, og kan nogen gange ikke selv finde tiden til både at få dem læst, samt få lavet ordenlige noter. Så vil sige AI hjælper meget ift tid»Elev i 3. år, STX
«lærene har ikke altid tid til at hjælpe, fordi de har travlt med alt anden»Elev i 2. år, STX
Hvor tit AI løser det meste af en opgave›

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor ofte lader du AI løse det meste af en skoleopgave for dig?»

Nærmest i hver timeHver dagHver ugeEn gang imellemAldrigVed ikke

40% svarer «En gang imellem», og 42% svarer «Aldrig». Tilsammen svarer 11%, at det sker hver uge eller oftere. Det er et mindretal, men et mindretal der fylder, fordi det handler om opgaver, der bliver afleveret og vurderet – og det er omkring hver tiende elev.

Sp.9. Enkeltvalg, n=139. «Ved ikke» står sidst.

Vær opmærksom påSp.9 er formuleret meget direkte, og nogle elever vil svare forsigtigt på det. Tallet skal derfor læses som et minimum, ikke som en præcis opgørelse. Skift linsen til «Årgang»: på 2. år svarer godt halvdelen «Aldrig» mod knap hver tredje på 3. år, og andelen, der gør det hver uge eller oftere, er højere på 3. år. Det er en sammenhæng, ikke en årsag.
«Jeg synes ofte jeg oplever, at dem der faktisk har en del fagligt overskud, vælger at bruge AI til deres afleveringer. Men jeg tror helt klart at det kommer af at der er denne her ide om at man skal præstere noget perfekt hver gang, så det kommer til at være mere okay at bruge AI til at lave ens opgave, end at aflevere noget dårligt.»Elev i 2. år, STX
«jeg vil heller ikke at jeg går glip af at lærer hvad jeg skal lære»Elev i 2. år, STX
Hvad eleverne gør med de svar, de får›

Score 2 · Tjekker eleverne, hvad AI siger?

Ud fra de fire svar nedenfor har hver elev fået en score for sine tjek-vaner: at læse svaret igennem efter fejl og at tjekke oplysninger et andet sted tæller op, mens det at bruge svaret, som det er, og at aflevere noget, man ikke helt har forstået, tæller ned.

19%
48%
33%
Få tjek-vanerNogle tjek-vanerFaste tjek-vaner
Sådan er beregningen lavet
Hver elev, der bruger AI til skolearbejde, får point for sine fire svar i Sp.16. For «Jeg læser svaret igennem for at se, om der er noget, der ikke passer» og «Jeg tjekker efter et andet sted, om oplysningerne er rigtige» gælder: For det meste +2 · En gang imellem +1 · Sjældent eller aldrig 0 · Ved ikke 0. For «Jeg bruger svaret, som det er» og «Jeg afleverer noget fra AI, jeg ikke helt har forstået» gælder det omvendte: For det meste -2 · En gang imellem -1 · ellers 0. Summen går fra -4 til +4, og eleverne deles i tre bånd efter fordelingen i dette datasæt: +1 og derunder er «Få tjek-vaner», +2 til +3 er «Nogle tjek-vaner», og +4 er «Faste tjek-vaner». Vægtene er en fagligt begrundet vurdering, og de er testet på rådata: alle fire bidrag trækker samme vej.

Score 2 bygger på Sp.16 (frekvensskala). Scorbar base n=126 af 139: de 13 elever, der har krydset «Jeg bruger ikke AI til skolearbejde», er ikke scoret – samme base som score 1. Båndene er sat efter fordelingen i dette datasæt (1 og derunder · 2 til 3 · over 3). Linsevalget øverst påvirker ikke score-grafikken.

Vær opmærksom påScoren bygger på elevernes egne svar, ikke på målt adfærd. Vægtene bag pointene er en fagligt begrundet vurdering, og båndene er beskrivende – de er ikke en dom over den enkelte elev, og de kan ikke sammenlignes direkte med andre skoler, fordi skæringerne er sat efter fordelingen i netop dette datasæt. At læse et svar igennem kræver, at man kan se, hvad der er forkert – så scoren måler, hvad eleverne selv siger, de gør, ikke hvor godt det lykkes.

De fire svar bag scoren

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Jeg læser svaret igennem for at se, om der er noget, der ikke passer · Jeg tjekker efter et andet sted, om oplysningerne er rigtige · Jeg bruger svaret, som det er · Jeg afleverer noget fra AI, jeg ikke helt har forstået»

Jeg læser svaret igennem for at se, om der er noget, der ikke passer
Jeg tjekker efter et andet sted, om oplysningerne er rigtige
Jeg bruger svaret, som det er
Jeg afleverer noget fra AI, jeg ikke helt har forstået
For det mesteEn gang imellemSjældent eller aldrigVed ikke

80% læser for det meste svaret igennem for at se, om der er noget, der ikke passer, og 43% tjekker for det meste efter et andet sted. I den anden ende bruger godt hver femte en gang imellem svaret, som det er, og færre end hver tiende afleverer en gang imellem noget, de ikke helt har forstået; kun få gør nogen af delene for det meste. Skift linsen til «Årgang»: at tjekke efter et andet sted for det meste gør omkring halvdelen på 3. år og godt hver tredje på 2. år. Skift til «Køn»: drengene svarer oftere «Ved ikke» til udsagnene.

Sp.16. 4 enkeltvalg med samme svarskala, n=138. «For det meste» i teksten er svarkategorien af samme navn.

«ai er med til at give en bedre forståelse af det svære stof man har for, man skal bare ikke bruge det uden at tjekke det hele igennem»Elev i 2. år, STX
«Bruger den til at spørge ind til specifikke ting for at se om en beskrivelse er korrekt.»Elev i 2. år, STX
Karakterer, snyd og faglig værdi›

Elevernes udsagn om AI, karakterer og snyd

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Sæt kryds, hvis du er enig»

Jeg holder igen med at bruge AI, fordi jeg er bange for at blive anklaget for snyd.
AI kommer tit til at hjælpe for meget, uden at det var meningen
Der er mange, som får gode karakterer for opgaver, hvor AI har lavet det meste
Det føles helt meningsløst at bruge kræfter på lektier og afleveringer, når AI kan lave dem
Ingen af ovennævnte

28% har sat kryds ved, at der er mange, som får gode karakterer for opgaver, hvor AI har lavet det meste. Det er et udsagn om, hvad eleverne oplever omkring sig, ikke om deres egen praksis. 58% har sat kryds ved, at de holder igen med at bruge AI, fordi de er bange for at blive anklaget for snyd. Over halvdelen har sat kryds ved, at AI tit kommer til at hjælpe for meget, uden at det var meningen. At det føles meningsløst at bruge kræfter på lektier, når AI kan lave dem, genkendes af omkring hver syvende. Skift linsen til «Køn»: at AI tit kommer til at hjælpe for meget, krydses oftere af pigerne, mens det meningsløse ved lektierne oftere krydses af drengene.

Sp.10. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=137. Udsagnene er gengivet i skemaets ordlyd.


Hvad AI gør ved elevernes faglige niveau

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Sæt kryds i det som passer med dig: Min brug af AI gør mig ...(Vigtigt: Vi spørger til, om du bliver bedre til stoffet – ikke om du får højere karakterer)»

... fagligt meget stærkere... fagligt stærkereHverken eller... fagligt svagere... fagligt meget svagereVed ikke

38% angiver, at deres brug af AI gør dem fagligt stærkere, og 11% at den gør dem fagligt svagere. 43% svarer «Hverken eller». Ingen har svaret «meget stærkere». Skift linsen til «Køn»: flere drenge end piger svarer, at AI gør dem fagligt stærkere, mens pigerne oftere svarer «Hverken eller». Fritekst-svarene rummer begge sider: elever, der oplever at forstå mere, og elever, der oplever at tænke mindre selv.

Sp.11. Enkeltvalg, n=138. «Ved ikke» står sidst. Skalaen går fra «Min brug af AI gør mig meget fagligt stærkere» til «… meget fagligt svagere». De to spørgsmål har hver sin base og vises derfor hver for sig.

Vær opmærksom påUdsagnet om karakterer handler om retfærdighed, ikke om teknik. Når over hver fjerde elev oplever, at andre får gode karakterer for opgaver, AI har lavet, er det et forhold mellem eleverne indbyrdes – og det rammer også dem, der ikke selv bruger AI. Flere fritekst-svar siger det direkte. At over halvdelen holder igen af frygt for at blive anklaget for snyd, peger samme sted hen: usikkerheden handler om, hvor grænsen går, og om hvad der sker, hvis man rammer forkert.
  • Ved eleverne, hvad der sker, hvis de er i tvivl om, om de har brugt AI for meget i en opgave?
«Det kan være lidt svært at forstå, hvorfor vi laver lektier og afleveringer, når man kan bruge AI, men det er også bare fordi der er mange som bruger AI. Så dem der ikke bruger AI kan måske få en dårligere karakter, fordi det de afleverer ikke er lige så godt som nogle af de andres, som har brugt AI»Elev i 2. år, STX
«Jeg kan godt syntes at det er urimeligt at nogen kan lave det hurtigere/nemmere med AI, og ikke blive taget for det, mens man selv bruger meget tid på det.»Elev i 2. år, STX
«Både stærkere og svagere. Jeg mister evnen til selv at finde frem til ting, men den giver mig forklaringer som jeg lære meget af.»Elev i 2. år, STX
Et hurtigt overblik over "Hvad gør lærerne?"
  • 46% oplever, at lærerne viser, hvordan man bruger AI fornuftigt, en gang imellem eller som noget almindeligt. 49% oplever, at det sker sjældent eller aldrig.
  • 21% oplever, at lærerne laver opgaver, der er svære at løse med AI – og over hver tredje svarer «Ved ikke» til det spørgsmål.
  • 46% svarer «Ved ikke» til, om lærerne har styr på, hvor meget eleverne bruger AI til at løse skoleopgaver.
  • 58% er enige eller meget enige i, at skolen og lærerne har gjort det tydeligt, hvad man må bruge AI til.
  • 60% svarer, at de ikke har fået adgang til en AI, der er lavet til at lære med.
  • Hvor møder eleverne i praksis nogen, der viser dem, hvordan man bruger AI fornuftigt?
Hvad eleverne oplever, at lærerne gør›

3 ting, lærerne kan gøre

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Lærerne bruger selv AI i undervisningen · Lærerne viser, hvordan man bruger AI fornuftigt · Lærerne giver opgaver, der er svære at løse med AI»

Lærerne bruger selv AI i undervisningen
Lærerne viser, hvordan man bruger AI fornuftigt
Lærerne giver opgaver, der er svære at løse med AI
Det er almindeligtDet sker en gang imellemDet sker sjældentDet sker aldrigVed ikke

46% oplever, at lærerne viser, hvordan man bruger AI fornuftigt, mens 49% oplever, at det sker sjældent eller aldrig. Flere – to ud af tre – oplever, at lærerne selv bruger AI i undervisningen en gang imellem eller som noget almindeligt. Opgaver, der er svære at løse med AI, opleves af 21%, og her svarer over hver tredje «Ved ikke». Kønsforskellen er lille. Skift linsen til «Årgang»: på 2. år svarer seks ud af ti, at lærerne sjældent eller aldrig viser, hvordan man bruger AI fornuftigt, mod godt hver tredje på 3. år. På 2. år oplever færre også, at lærerne selv bruger AI i undervisningen.

Sp.13. 3 enkeltvalg med samme svarskala, n=139. «Ved ikke» står sidst i hver søjle. Tallene i teksten dækker svarene «Det sker en gang imellem» og «Det er almindeligt».


Om rammerne er tydelige

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor enig er du i: „Skolen og lærerne har gjort det tydeligt for mig, hvad jeg må bruge AI til, og hvad jeg ikke må bruge det til“?»

Meget enigEnigHverken ellerUenigMeget uenigVed ikke

58% er enige eller meget enige i, at rammerne er tydelige, og 19% er uenige. Rammerne ser altså ud til at være nået ud til knap seks ud af ti, mens hver femte svarer «Hverken eller». Skift linsen til «Årgang»: enigheden er lavere på 2. år end på 3. år. Skift til «Køn»: drengene er oftere enige end pigerne. Det er tendenser, ikke præcise tal.

Sp.12. Enkeltvalg, n=139. «Ved ikke» står sidst.


Om lærerne har styr på, hvor meget AI fylder

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Har lærerne styr på, hvor meget eleverne bruger AI til at løse skoleopgaver?»

Lærerne tror, det er mindre, end det erLærerne tror, det er mere, end det erLærerne har ok styr på, hvor meget det erVed ikke

Knap halvdelen svarer «Ved ikke». Blandt dem, der tager stilling, mener 26%, at lærerne har ok styr på det, og 12%, at lærerne tror, det er mindre, end det er. Skift linsen til «Årgang»: på 3. år svarer flere end på 2. år, at lærerne har ok styr på det.

Sp.14. Enkeltvalg, n=138. «Ved ikke» står sidst. Spørgsmålene i kortet har hver sin base og vises derfor hver for sig.

Vær opmærksom påUdsagnene er elevernes oplevelse, ikke en opgørelse over, hvad der faktisk foregår. En lærer kan have vist noget, eleven ikke har hæftet sig ved. Det er værd at bemærke, at over hver tredje svarer «Ved ikke» til, om lærerne giver opgaver, der er svære at løse med AI: eleven skal gætte lærerens hensigt, så svaret siger mere om, hvad der bliver sagt højt, end om hvad der bliver gjort. Det samme gælder, når knap halvdelen ikke ved, om lærerne har styr på deres AI-brug – emnet er måske ikke noget, der bliver talt om i klassen. Bemærk også afstanden mellem de to første udsagn: eleverne ser lærerne bruge AI oftere, end de ser dem vise, hvordan man bruger det fornuftigt.
  • Kan vi i lærerkollegiet blive enige om nogle få fælles måder at vise fornuftig AI-brug på, som eleverne møder på tværs af fag?
«Jeg syntes at vi burde blive undervist mere i eventuelle konsekvenser med AI i skolen»Elev i 2. år, STX
«Syntes man skal lærer mere af det istedet for at ignorere en vandvigtig smart teknologi. Jeg ønsker en fremtid med meget mere brug af AI»Elev i 2. år, STX
«Ai kan forklare nogle ting bedre end lærerne kan»Elev i 2. år, STX
Om skolen har en AI, der er lavet til at lære med›

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Nogle skoler giver eleverne adgang til en AI, der er lavet til at hjælpe med at lære (fx Miira eller SkoleGPT). Hvad passer på dig?»

Ja, jeg bruger den – også når jeg sidder alene med lektierneJa, jeg bruger den, men kun i timerneJa, vi har sådan en, men jeg bruger bare ChatGPT eller lignendeNej, det har vi ikke fåetDet ved jeg ikke

60% svarer, at de ikke har fået sådan en, og 21% ved det ikke. Blandt dem, der svarer, at skolen har en, er det kun få, der bruger den – resten bruger en almindelig chatbot i stedet.

Vær opmærksom påHvis skolen har stillet et værktøj til rådighed, er det ikke sikkert, eleverne er klar over det eller kan se forskelle på det og de chatbots, de bruger i forvejen. Hvis ikke, viser tallet, hvor eleverne så går hen: til de samme chatbots, som de bruger privat. Eleverne svarer ikke ens: hver femte svarer, at skolen har sådan en, mens seks ud af ti svarer, at de ikke har fået den. Skift linsen til «Årgang»: på 2. år svarer hver fjerde «Det ved jeg ikke».

Sp.15. Enkeltvalg, n=139. «Det ved jeg ikke» står sidst.

Et hurtigt overblik over "Elevernes personlige brug af AI"
  • 30% har prøvet at bruge AI som terapeut eller coach, og 10% har talt med AI, fordi de ikke havde andre at tale med.
  • 17% har delt ting med AI, som de ikke ville sige til et menneske.
  • De romantiske og erotiske samtaler ligger lavt (2%), mens 11% har fået AI til at skrive en besked til en date eller kæreste.
  • Er det her noget, eleverne overhovedet regner med, at de voksne på skolen ved noget om?
AI som samtalepartner, og AI i forholdet til andre›

AI som samtalepartner

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Talt med AI, som om det var en ven? · Talt med AI, fordi du ikke havde andre at tale med? · Brugt AI som terapeut eller coach? · Delt ting med AI, du ikke ville sige til et menneske?»

Talt med AI, som om det var en ven?
Talt med AI, fordi du ikke havde andre at tale med?
Brugt AI som terapeut eller coach?
Delt ting med AI, du ikke ville sige til et menneske?
Det gør jeg titHar prøvet detHar ikke prøvet detVed ikke

Terapeut- og coach-rollen genkendes af 30%, og derefter kommer det at dele ting med AI, man ikke ville sige til et menneske (17%) – lige så mange har talt med AI, som om det var en ven. Hver tiende har talt med AI, fordi de ikke havde andre at tale med – kun få svarer, at de gør det tit. Skift linsen til «Køn»: pigerne har lidt oftere prøvet flere af delene, men drengene er en lille gruppe her. Skift til «Årgang»: at tale med AI, som om det var en ven, er mere udbredt på 2. år end på 3. år. Det er en tendens.


AI, kærester og dates

Spørgsmålet, som eleverne så det: «Haft romantiske eller erotiske samtaler med AI? · Fået AI til at skrive en besked til en date eller kæreste?»

Haft romantiske eller erotiske samtaler med AI?
Fået AI til at skrive en besked til en date eller kæreste?
Det gør jeg titHar prøvet detHar ikke prøvet detVed ikke

De to udsagn ligger langt fra hinanden. At have romantiske eller erotiske samtaler med AI genkendes af 2%. At få AI til at skrive en besked til en date eller kæreste genkendes af 11%. Skift linsen til «Køn»: det sidste gælder omkring hver ottende pige mod få drenge.

Vær opmærksom påEt flertal har ikke prøvet nogen af delene. Men den gruppe, der har, er stor nok til at være i hver eneste klasse. At tale med AI om noget svært er ikke i sig selv et faresignal, og for nogle kan det være et første skridt. Det bliver først bekymrende, hvis AI står i stedet for de mennesker, eleven ellers kunne gå til. De to sidste udsagn handler om noget andet end de første: ikke om et forhold til AI, men om at bruge AI i et forhold til et andet menneske.
«Jeg har ikke rigtig følt et rent venskab med AI. men ofte hvis noget føles tungt i hovedet, føler jeg et tryk til at tale højt eller dele det med nogen. nogen gange er det nemmere at dele med en AI, da den kan vide meget og man kan få noget feedback på sine tanker. Selvfølgelig er jeg mistænkelig over det, så når det ikke virker godt længere, går jeg væk fra det.»Elev i 2. år, STX
«Den kan få mine egne beskeder til at være mere tilpasset til situationen»Elev i 2. år, STX
«Jeg har da prøvet at fører en samtale med AI men det var vi en gruppe venner om, i sjov.»Elev i 2. år, STX

Sp.19. 6 enkeltvalg med samme svarskala, n=138. De vises i to grupper, fordi de måler forskellige ting. «Prøvet det» i teksten dækker svarene «Har prøvet det» og «Det gør jeg tit». «Ved ikke» står sidst i hver søjle.